Gobelinvæveren Jenny Hansens smukke og intense værker er inspireret af naturen og de nære omgivelser. Udstillingen viser nye og ældre værker.
Jenny Hansen, f. 1951 er en af landets mest anerkendte gobelinvævere. Hun var den første til at anvende digital teknologi som hjlælpemiddel i skitseprocessen, men hendes ofte store gobeliner er vævet i hånden.
Naturen og de nære omgivelser giver inspiration til både motiver og det garn, som Jenny Hansen væver sine gobeliner med.
Udstillingen giver et tilbageblik gennem Jenny Hansens virke, og der vises helt nye værker, som for kort tid siden er klippet af væven.
Fri entré