- Sverige er et af de lande, vi har mest til fælles med. Både med hensyn til mentalitet, velfærdsstat, ligestilling, den protestantiske tradition og mange andre ting. Det siger historikeren Lars Hovbakke Sørensen som optakt til sit foredrag.
Den 6. juni 2023 er det præcis 500 år siden, at Sverige løsrev sig fra Kalmarunionen og de danske kongers overherredømme.
Det blev begyndelsen til skabelsen af det moderne Sverige.
6. juni er således den svenske nationaldag.
Svenskerne vil fejre begivenheden gennem hele 2023.
Og i Danmark vil vi også markere den ved en underholdende fest-forelæsning, hvor historiker Lars Hovbakke Sørensen trækker de lange linjer i Sveriges historie op fra 1523 til 2023 og hylder forskellene og lighederne mellem den danske og den svenske historie og betydningen heraf for forskellene mellem dansk og svensk mentalitet og selvforståelse i dag.
Lars Hovbakke Sørensen er historiker og lektor, ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon. Han er kendt som analytiker af nordisk historie, politik og samfundsforhold og kongehuskommentator i tv, radio og aviser. Han har skrevet flere bøger om dansk, nordisk og europæisk historie.
Hør Lars Hovbakke Sørensens spændende og
underholdende festforelæsning om Det moderne Sverige i 500 år.
Alle interesserede er velkomne.
Entré betales ved indgangen.
Tilmelding snarest og senest 6. juni hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57.
For medlemmer: Oplys venligst hvilken afdeling af Foreningen Norden, du er medlem i.
Arrangør: Foreningen NORDEN Mariagerfjord.
Billedtekst:
Historikeren Lars Hovbakke Sørensen.
Entré: 50 kr for medlemmer, 100 kr for ikke medlemmer