Meteorolog Jesper Theilgaard giver sit bud på hvad der kommer til at ske for vores klima på både den korte og lange bane? Hvordan vil klimaændringerne påvirke os både lokalt og ude i verden?
Klimaændringerne er ifølge FN's klimapanel over os, hvilket kan ses i den politiske debat men også i det virkelige liv over hele kloden. Med baggrund i det seneste års ekstreme vejrfænomener forbliver klimaspørgsmålet centralt og i dette højaktuelle og dybt interessante foredrag tager Jesper Theilgaard problemstillingen op om klimaet, og de konsekvenser klimaændringerne medfører.
Jesper har fulgt udviklingen nøje og giver os et indblik i, hvad der egentlig sker, når temperaturen stiger. Bliver Danmark oversvømmet? Får vi nogensinde en hvid jul igen? Kan vi forvente flere storme, som den vi så i 1999? Hvad sker der uden for Danmark, når temperaturen stiger? Kan vi forvente flere naturkatastrofer som følge af klimaændringerne? Og hvad sker der på den politiske front?
Samtidig løftes sløret for, hvordan klimaet generelt har udviklet sig, og hvad vi ved om klimaændringer over de sidste tusinder af år.
Entré: 75 kr